Når noget gør ondt, sender nerverne et signal til hjernen, om at der er noget galt, og om at gøre noget, for at ændre tilstanden.
Ved kroniske smerter, ondt i ryggen, eller andre steder i kroppen, kan man ofte ikke ændre tilstanden uden meget medicin.
Men med Hypnoterapi kan man mentalt reducerer, og til tider helt fjerne smerteoplevelsen.
Som eksempel er det muligt, at ændre smerteoplevelsen for mennesker, der er blevet alvorligt forbrændt. Andre eksempler kunne være , at bedøve sig ved tandlæge besøg, og det er også muligt, at lindre kræftsmerter.
Jeg fik på et tidspunkt i mit liv trykallergi. Kort fortalt er der allergi overfor tryk. Både udefra og indefra.
Udefra: fra tøj, prik eller sko.
Indefra: når jeg brugte mine muskler.
Tryk gjorde at jeg fik nældefeber og rigtig ondt. Når jeg skulle sidde længe, skulle jeg tænke meget over hvilket tøj jeg havde på. For selv en lille blonde kunne give mig allergi.
En fold på lagnet gjorde at jeg vågnede med udslet.
Når jeg havde handlet måtte jeg have nogen til at bære varerne ind. Kunne ikke selv.
Når jeg skrællede kartofler, fik jeg ondt i hænderne.
Når jeg fiskede havde jeg svært ved at hive fisken op.
Sko kunne jeg ikke have på.
På arbejdet havde jeg en gelemåtte på bordet. For når jeg brugte tastaturet fik nældefeber af at hvile hånden på bordet.
Hvis jeg blev prikket på skulderen. Gjorde det så ondt at det trak tårer.
Jeg kunne ikke have bukser med syninger på
Kunne ikke ligge fødderne på bordet uden at få nældefeber på hælen.
Ja, jeg kunne blive ved. Jeg var meget handikappet af det.
Først kunne de ikke finde ud af hvad det var. Jeg var til en masse prøver og tests. Til sidst endte jeg til allergitest på hospitalet. Her fik jeg blandt alle de andre tests, lagt et par sandsække over lårene og det var det eneste sted jeg slog ud.
Til samtalen med overlægen, fik jeg den besked at det var der ikke noget at gøre ved. Faktisk ville det bare blive værre og værre.
Nu har jeg altid været en ”pige” der kunne alt selv. Så da jeg pludselig ikke kunne noget, min allergi kom fra den ene dag til den anden, og at der ikke var noget at gøre, gik mig meget på. Jeg søgte på nettet og prøvede mange ting. Noget hjalp lidt, men det gik ikke væk.
Så gjorde tilfældet at jeg på mit arbejde skulle sidde på storkontor. Det gav mig så meget stress at jeg kunne slå ihjel når jeg kørte hjem. Alle de lyde…
Nogle gange måtte jeg forlade forretninger uden at have gjort alle mine indkøb. Jeg skulle bare ud.
Jeg kom til at tale med en kollega om det og hun sagde: Har du prøvet hypnose? Hypnose?? Næ, det havde jag da ikke… Havde aldrig hørt om eller tænkt på det. Men hvad, nu havde jeg jo prøvet så meget og var så langt ude, at enten skulle der gøres noget eller jeg måtte stoppe på mit arbejde.
Jeg fik en tid og troede faktisk ikke rigtigt på det. Men så kunne jeg jo bagefter sige at jeg havde prøvet :o)
Jeg kom ind og sagde at jeg jo var der fordi jeg ikke kunne tåle lyde, men at jeg faktisk også havde det her trykallergi… Fint – jeg kom i hypnose og blev behandlet. Whow…
Da jeg to timer efter gik derfra kunne jeg næsten flyve… Jeg havde det så fantastisk… Kunne det virkelig passe at jeg ikke havde trykallergi mere? Og kontoret, jeg var meget spændt på at komme på arbejdet. Som dagene gik, blev det mere og mere klart for mig hvad hypnose havde gjort. Det havde jo givet mig mit liv tilbage.
10 år med trykallergi var slut og jeg kunne beholde mit arbejde, da lydene ikke generer mig i samme grad som før.
Da jeg så efter et par år, hvor jeg havde været igennem, en ikke så morsom periode i mit liv, gik og var rigtig deprimeret og ked af det. Mit blodtryk var for højt og jeg havde det rigtig skidt, kom jeg igen til at tænke på hypnose. Hvor mange vælger at gå til psykolog, valgte jeg at gå til min hypnotisør. Og endnu engang hjalp det mig så meget at jeg tænkte, ”det her skal jeg lærer, så jeg kan hjælpe andre på samme måde som jeg er blevet hjulpet”
ALDRIG mere allergi. ALDRIG mere piller. ALDRIG mere deprimeret. ALDRIG mere for højt blodtryk.
Mit liv er fantastisk og det bliver bedre hver dag. Takket være hypnose.
Susan
Malet af Mette Rosenvinge