Fødsel

En fødsel burde være den gravide kvindes største oplevelse i livet. Det kan du skabe med hypnose.
Du kan lære at lave selvhypnose, så du kan slappe helt af, og føde uden ubehag. Samtidig kan du bedøve dig selv, så du ikke har brug for alle andre former for bedøvelse.
Belinda har født 4 gange med fødselshypnose. Ring til hende på 26719131, og hør om hendes fødselsoplevelser.
Fødselshypnose er brugt meget gennem tiden, med virkelig gode fødselsoplevelser til følge.
Dave Elman underviste i fødselshypnose helt tilbage i 50erne, og efterfølgende har Gerald Kein (Omnihypnose, USA) og Marie Mongan (Hypnobirthing, USA) benyttet sig af hypnose, til at opnå gode fødsler.
Fødselshypnosen har så siden, bredt sig til mange andre lande i verden.
Normalt starter man, de 5 gange forløbet varer, når den gravide er 3 mdr. henne i graviditeten.
Her mødes man ca. 1 gang om måneden, og træner selvhypnosen, og gennemgår andre nødvendige forberedelser for at få en god fødsel.
Derudover får den gravide en MP3 fil, vedkommende skal lytte til hver dag.
Undervejs i forløbet, bliver der også mulighed for at ændre andre uønskede vaner fx at blive røgfri. Endelig kan man fjerne kvalme, og styrke ens selvtillid og selvværd, hvis det mangler.
 

Fødselsberetninger

 

Hold da op hvor er det bare skønt, at kunne fortælle en solstråle historie imellem alle de skrækhistorier man hører omkring fødsler – for jeg er ikke i tvivl om det, at føde et lille nyt mirakel er en fantastisk oplevelse!

Vandet gik hjemme kl. 16.15, hvorefter jeg ringede til fødeafdelingen for at høre hvorledes jeg skulle forholde mig. De anbefalede at jeg tog en lur, og kiggede derud en times tid efter for at de kunne køre strimmel og måle veerne. Jeg lagde mig så ind i seng og lige som jeg havde lagt mig begyndte veerne med ca. hver 2-3 min interval. Luren blev derfor droppet, jeg fik pakket vores ting og kørte så af sted. I bilen sagde jeg at når kl. blev 22.56 ville jeg have født, hvor det klokkeslæt lige kom fra, ved jeg ikke.

Da jeg så ankom var jeg allerede 3 cm. åben og blev anbefalet at gå en tur på en halv times tid for rigtig at sætte gang i fødsel, hvorefter jeg fik lagt lavement og fik mulighed for et bad. Var skønt med et dejligt varmt bad og stod i det ca. 45 min. alt imens veerne kom med tættere og tættere interval.

Mens jeg havde veerne oplevede jeg dem visuelt som bølger der skvulper ind på land. Således at når veen kom trak jeg vejret ind, og bølgen ramte land, og når jeg pustede ud flød bølgen tilbage i havet alt imens jeg forestillede mig hvordan livmoderen arbejdede for at få lillepigen ud. 

Efter badet kom vi så på fødestuen og da klokken blev ca. 22.35 sagde jordmoderen at nu kunne de se hoved hvorefter jeg svarede ”tager du pis på mig??!!”, jeg var simpelthen så overrasket over at det havde været så ”nemt” at komme hertil. Helt ret fik jeg dog ikke, for klokken 22.46 kom vores lille mirakel til verden, og kom straks op og ligge til mit bryst.

Moderkagen ville ikke slippe, og de begyndte at tale om at hvis den ikke slap inden for en given tid måtte de operere den ud. Når nu jeg var nået hertil uden smertestillende og det hele var gået så godt, ville jeg simpelthen ikke være med til at de nu skulle ligge mig i narkose. Kunne godt fornemme at tiden nærmede, min kæreste tog derfor prinsesen, så jeg kunne gå ind i mig selv i hypnosen hvor jeg forstillede mig at moderkagen slap. Dette gjorde den kort tid efter, hjulpet på vej af et par akupunktur nåle og lidt zoneterapi. 

På vej mod patienthotellet sagde jeg til min kæreste ”vi kan da sagtens snart tage og lave en lillebror eller søster!:-)”

Lucia er så sund og rask, amningen kom hurtig op og køre og efter 7 dage havde hun taget 100 gr. på hvor man normalt siger at børn på 10 dagen skal børn have deres fødselsvægt igen. Er ikke i tvivl om, at hendes korte og nemme vej på 6,5 time til verden gør at hun trives så vel. Så for ikke mindst din egen, men også for dit barns vej til denne store verden og begyndelse på livet, vil jeg anbefale hypnose til alle der ønsker, at fødselen af deres lille mirakel skal blive en helt fantastisk og unik oplevelse som der kun kan tænkes tilbage på med et stort smil på læben!

Michelle (1 gangs fødende)

Belindas graviditet og fødsel
John min gode kollega som er hypnoseterapeut lufter sin ide om at afprøve fødsels hypnose. Jeg er selvfølgeligt interesseret og har allerede for længe siden læst en hel del om det på internettet, da han tidligere har nævnt muligheden for mig. Vi aftaler en tid til en første konsultation og at han vil skaffe mig noget litteratur og nogen CDer jeg skal lytte til.
Søndag er jeg til min første fødsels hypnose hos John. Vi bruger meget tid på at afklare hvad jeg ønsker mig og hvilke forventninger jeg har. Jeg har tidligere været i hypnose i forbindelse med et andet projekt, så jeg har en klar ide om hvad der skal til at ske. Desuden har jeg læst det materiale John har givet mig med hjem og fulgt de øvelser der står beskrevet samt læst noget mere om emnet på internettet.
Der er flere ting John kan hjælpe med i forbindelse med graviditeten bland andet undgå søvnbesvær og kvalme. Men det primære er forberedelsen til fødslen. Forberedelsen består i at kunne komme hurtigt ned i en afslappet tilstand hvor man kan lukke af for smerte og slappe af i hele kroppen således at livmoderen kan udføre sit arbejde uden at blive modarbejdet at en forkrampet og spændt krop. John taler mig ned i hypnosen og sammen øver vi mig i at afspænde og afslappe. Ud over øvelserne fjerner John al tvivl og usikkerhed og buster mig i stedet med selvtillid og livsglæde. Jeg fortsætter øvelserne hjemme ved at afspænde og gå ned i selvhypnose. Det tager lidt tid at komme der ned når jeg ikke har John til at hjælpe men det lykkedes og det går hurtigere og hurtigere jo mere jeg øver det.
Jeg øver mig stadig på de øvelser John har instrueret mig i og lytter til de CDer han har givet mig. Jeg er blevet rigtig god til at afspænde og slappe helt af og komme ned i en tilstand af dyb ro på ingen tid. Jeg har overskud og er glad for at være gravid.
Jeg har fortalt min mor at jeg vil føde hjemme. Først er hun meget bekymret men efterhånden som jeg får argumenteret for mine synspunkter og får forklaret at det ikke er på bekostning af hverken min eller barnets sikkerhed bliver hun mere rolig.
For mig at se er der så mange positive sider ved en hjemmefødsel.
For det første er man hjemme i vante omgivelser og da en førstegangsfødsel godt kan trække ud er det da rart at man kan blive hjemme hvor man kan underholde sig selv og ikke pludseligt, hu-hej vilde dyr skal ud af døren og afsted til fødeafdelingen.
For det andet kommer jordemoderen hjem til mig som gæst. Her er hun på besøg, det er mig der ved hvor tingene er og bestemmer hvor skabet skal stå. Jeg har jordemoderen for mig selv og skal ikke dele hende med andre fødende på fødegangen.
Jeg får jo kun lov til at føde hjemme hvis alt er som det skal være. Barnet skal stå med hovedet nedad, det må ikke være for stort eller for småt. Og fødslen må ikke gå i gang før uge 37+0 eller efter uger 42+0. Hvis jordemoderen skønner at der kan opstå komplikationer så føder jeg selvfølgeligt på fødeafdelingen, det siger sig selv. Men planen er at føde herhjemme.
Når jeg dagdrømmer eller ligger vågen om natten forestiller jeg mig ofte hvordan min hjemmefødsel vil forløbe. Jeg forestiller mig at jeg går rund herhjemme med veer, ligger i sengen i hvile stillinger og modtager massage af Peter. Tager mig et varmet bad. Bliver undersøgt at jordemoderen og føder min søn i god ro og orden. Det er altid positive og rolige billeder.
Da jeg næste gang mødes med John til fødsels hypnose fortæller jeg at jeg har problemer med at sove om natten og John indarbejder det i hypnosen og fortæller min underbevidsthed at jeg hurtigt falder i søvn igen hvis jeg vågner om natten og skal på toilettet og tisse. Det viser sig hurtigt at det virker, og jeg får mere rolige nætter med bedre søvn.
Når jeg kommer hjem lægger jeg mig i seng og lytter til mine hypnose Cdér og øver mig i at komme ned i den afslappede tilstand jeg har trænet med John, hvor alt er muligt. Jeg føler mig klar til fødslen og er begyndt at glæde mig til den. Jeg kan mærke at andres bekymringer preller af som et skjold på mig og at skræmme historie om kvinder der under fødslen flækker helt om til nakken slet ikke bidder på mig. Der er mange der fortæller mig hvor forfærdeligt ondt det gør at føde, men jeg bliver ikke skæmt. Jeg har medlidenhed med dem fordi de har haft en sådan ubehagelig oplevelse af noget der egentligt er helt fantastisk. Jeg syntes at det er synd for dem at de ikke har haft den mulighed jeg nu får fordi de ikke viste at der er mulighed for at føde naturligt og roligt uden smerter.
Onsdag den 31. januar kommer jordemoderen på hjemme besøg. Min egen jordemoder kan ikke komme da hun har barn syg, så i stedet kommer afdelingschefen for jordemødrene på Glostrup Amtssygehus. Hun er en ældre, men meget venlig dame. Jeg frygter at hun vil sable mig ned, og tilråde mig til ikke at føde hjemme. Men igen bliver min frygt gjort til skamme. Hun syntes at det er rigtig fint og Peter er nu helt tryg ved at jeg skal føde hjemme.
Jeg er på barsel og nyder at gå hjemme og slappe af, jeg får købt de sidste ting vi mangler inden den lille fyr kommer og ordnet alt så det står parat til hjemmefødslen. Jeg er så klar som man kan være og ved at være rigtig godt træt af at være gravid.
Jeg mødes stadig med John for at gøre mig helt klar til fødslen, men vi er begge enige om at det er jeg. Jeg glæder mig til den store dag og kan knap vente til at det skal ske og er overbevist om at det bliver en fantastik oplevelse. Jeg har fuldstændig styr på mine afspændings og åndedrætsøvelser og kan uden problemer slappe fuldstændigt af og finde frem til den tilstand af dyb afslappethed jeg har øvet med John under hypnosen. Jeg er en stor ballon af positivitet, på bristepunktet og klar til at slippe det hele løs til fødslen.

Fødslen
Natten mellem søndag og mandag den 5. marts vågner jeg og skal op og tisse hvilket er helt normalt, men da jeg sætter mig ned på toilettet kan jeg mærke at der løber noget af mig inden jeg har givet slip. Og dag jeg er på vej tilbage i seng igen, løber fostervandet pludseligt ned af mine ben og jeg må sætte mig på gulvet med et håndklæde mellem benene. Klokke er 4:30 og jeg ringer og giver fødegangen på Glostrup Amtssygehus besked. De vil gerne have at jeg ringer igen kl. 8 og fortæller hvordan det går. Jeg er så spændt og er så lykkelig - tænk at det virkelig er nu det sker, et par dage inden terminen.

Ved aftenstid laver svigermor hvidkålsrouletter til ære for den vordende far og efter aftensmaden bliver vi enige om at vi nok hellere må ringe efter jordemoderen, da jeg kan mærke at veerne tager til i styrke. Hun kommer efter en times tid og tilser mig. Jeg er kun 2 cm åben, så der er ikke sket så meget i løbet af eftermiddagen. Jordemoderen mener dog ikke at veerne har været spildt arbejde, blot at de er blevet brugt til at bugsere Lille-Kaj på plads, så han er klar til at komme ud. Veerne er dog gode og kraftige. Jeg koncentrerer mig nu mere om vejrtrækningen under veerne og har det godt med at stå op og læne mig op ad en stor sækkepude Peter har købt i føtex.
Efter nogen tid opdager jeg at jordemoderen måler mine veer på hvor meget lyd jeg giver fra mig under veer. Hvis jeg pruster og sukker mener hun det er en god vee. Det er egentligt imod konceptet at gå og pruste for jordemoderens skyld, men jeg sætter efterhånden mere lyd på under veerne, så hun kan følge med.
På intet tidspunkt under fødslen bliver jeg aggressiv eller hidsig. Jeg er rolig og mild. Og taler afdæmpet med Peter og beder pænt om det jeg har brug for. Peter er meget overrasket og havde nok forestillet sig en hysterisk kone der kommanderer løs og skælder ud hvis det ikke går hurtigt nok.
Med jævne mellemrum bliver jeg kontrolleret af jordemoderen og hendes studerende og jeg udvider mig nu fint. Ved midnatstid er jeg åbnet 8 cm. Den studerende tager hjem og sove da hun har undervisning den følgende morgen. Jordemoderen gør klar til fødslen, nu er det vist snart. Men med et bliver der længere og længere mellem veerne. Jeg er ved at være rigtig træt og har jo været vågen siden kl. halv fem og haft veer siden kl. otte. Jordemoderen opfordrer mig til at prøve at hvile mig ved at lægge mig til at sove. Men det dur ikke for mig. Jeg kan ikke ligge ned med veer, jeg vil helst stå. Da klokken nærmer sig 3 om natten foreslår jordemoderen at vi tager på sygehuset så jeg kan få noget ve-stimulerende og penicillin da det snart er over 24 timer siden fostervandet gik og der er risiko for en infektion. Men jeg er stædig og vil føde her hjemme. Jeg tager mig et bad, måske det kan få gang i veerne. Men nej. Jeg indser at jeg nu er så træt og udmattet at det er det mest fornuftigt af føde på sygehuset.

På fødegangen får vi tildelt en fødestue og jordemoderen fra hjemmefødslen følger med. Jeg får penicillin og ve-stimulerende i et drop, og jeg kan med det samme mærke at det sætter gang i veerne. Droppet gør at jeg ikke længere kan få lov og stå, hvilket ikke er så rart, da jeg absolut havde det bedst med at stå op. På grund af vagtskifte får vi en ny jordemoder. Det generer mig ikke det fjerneste. Den nye jordemoder heder Lene og er super flink. Hun opfordrer mig til at stå på alle fire i sengen og det er meget rarere end at ligge på ryggen som en strandet hval. Jeg har i længere tid haft trang til at presse men har ikke fået lov, da der er en kant på livmoderen som hovedet ikke har forceret endnu. De nu meget kraftige veer gør trangen endnu stærkere og jeg kæmper indædt for at undgå at presse. Det er næsten ulideligt at skulle kæmpe mod en refleks. Jeg gisper alt hvad jeg har lært, men kan ikke undgå at komme til at presse på toppen af veerne. Hovedet vil ikke komme forbi livmoderkanten og til sidst beder jordemoderen mig om at begynde at presse lige så forsigtigt ved den næste ve og se om jeg kan presse hovedet forbi kanten. Det lykkedes og det bliver begyndelsen på et over en time langt pressearbejde. Det er skønt at få lov til at presse. Jeg har jo haft trang til det længe. Men jeg er træt, fysisk træt efter over 24 timer i fødsel. Jeg presser og presser og efter en time og et kvarter begynder jordemoderen at skælde på mig. Peter begynder at heppe og jeg lægger alle kræfter i og med et står hovedet fast i fødselsåbningen. Ingen smerter jeg kan bare mærke at en stor prop sider mellem mine ben. Pludseligt er fødestuen fuldt af personale. Jeg bliver hjulpet om på ryggen min skjorte bliver knappet op. Så er landingsbanen klar siger sygeplejersken der ser på mig fuld af spænding. Jordemoderen lader mig mærke hovedet mellem mine ben, det føltes besynderligt. Ved den næste ve presser jeg alt hvad rammer og tøj kan holde og en gang til og hovedet glider ud af mit skød. Det er en meget underlig fornemmelse. Jeg får at vide at jeg skal presse resten af kroppen ud ved næste ve, veen lader vente på sig og jeg får lov at presse ham ud uden veer.

Kl. er 7:34 Med det samme bliver han lagt op på mit bryst. Han vræler i vilden sky. Åhh hvor er det fantastisk. Han skriger. Jeg ser på ham, varm og våd og dækket af fosterfedt, men så smuk og fuldendt.

Jeg spørger jordemoderen hvornår jeg må komme hjem. Hun ser forundret på mig og spørger om vi ikke vil blive lidt og have lidt morgenmad. Jeg får at vide at jeg ikke må gå før de har set at jeg er frisk nok. Jeg bliver overtalt til at spise morgenmad og hvis jeg selv kan gå i bad bagefter må vi tage hjem. Sådan blev det. Vi fik serveret dejlig morgenmad, jeg gik i bad tog tøj på og tog hjem, 3 timer efter at Harald var født.
Vi er en familie
Belinda

Ønsker ved Belinda’s fødsel
1. Hjemmefødsel!
2. En så naturlig fødsel som muligt.
3. Så få undersøgelser og indgreb som muligt.
4. Positiv og motiverende tiltale.
5. En rolig og afdæmpet stemning.
6. Ingen tilbud om medicinsk smertelindring.
7. Gerne tilbud om alternativ smertelindring:
• Varme klude
• Massage
• Akupunktur
8. At kunne gå, stå og være i bevægelse under udvidelsesfasen.
9. At kunne tage et varmt bad under bruseren.
10. Forslag til fødestillinger:
• Gerne på hug eller på alle 4
• Ikke rygliggende
11. Vil gerne undgå at presse barnet ud.
12. Vil gerne selv tage imod barnet idet det bliver født.
13. Barnet skal op på mors bare mave med det samme, hud mod hud.
14. Barnet skal have bryst, få varmen og mærke mors hjertelyd inden det skal måles og vejes.
15. Far klipper navlesnoren.

Mit fødselsforløb, Sarina

Jeg startede mit hypnoseforløb hos John da jeg havde en forbi for nåle.
jeg var ikke bange for at skulle føde, men da terminen nærmede sig, blev jeg faktisk bange for at min forbi for nåle skulle være det der evt. kunne ødelægge min fødselsoplevelse, hvis der pludselig skulle opstå eventuelle komplikationer, og sygeplejersken var nødt til at finde nålen frem.

Jeg kom i hypnose hos John, og slap af med min nåleforbi, så blev jeg introduceret for fødselshypnose som lød rigtig interessant. Hvem vil ikke gerne have en rolig, afslappende og "smertefri" fødsel?

Jeg havde verdens bedste fødsel, jeg var førstegangs fødende, men min fødsel tog fra første ve til min datter var ude 4 timer.

Mine veer kom som lyn fra en klar himmel, kl 18.45
Kl. 20.30 tog min kæreste og jeg på hospitalet, til det jordemoderen fortalte i telefonen højst sandsynligt bare ville være et "tjek" og så hjem igen, for det lød helt usandsynligt at jeg som førstegangs fødende, ville være tæt på at føde efter kun 1 time og 45 minutters veer.
Men hun tog fejl, jeg var 7 cm åben, og så gik det ellers stærkt med at få en fødestue klar, og ja klokken 22.45 var min datter født.
Jeg fik på intet tidspunkt noget smertestillende, men jeg prøvede ilt-masken en enkelt gang, men det var slet ikke noget for mig, så ville jeg hellere klare veerne selv.

Da min datter var født gik der blot 5 minutter så fødte jeg moderkagen, ligeså let som at smutte en mandel, da jordemoderen skulle tjekke mig da moderkagen var ude, sagde hun " Det var dog utroligt, din livmoder har allerede trukket sig sammen" - hun sagde til mig inden vi fik sagt farvel, at hun virkelig var overrasket over det samarbejde jeg havde med min egen krop, og hun vidste intet om mit hypnoseforløb 🙂

Så alt i alt en meget nem, smertefri, hurtig og fantastisk fødselsoplevelse, og jeg kan KUN anbefale fødselshypnose til alle gravide kvinder, det er i helt sikkert noget der ikke går forbi min næse næste gang man skulle være så heldig at vente sig igen! 🙂

-Sarina ( meget tilfreds 1.gangs fødende)

Hypnofødsel: Kirstine

Da jeg fødte min første søn blev det på ingen måder som jeg havde ønsket - vandfødslen uden smertestillende blev til igangsættelse med piller, ve-drop og akut kejsersnit og et efterforløb, der på mange måder satte ar på min krop og sjæl. Da jeg så var gravid igen med vores anden søn ville jeg allerhelst zappe mig over fødslen, fordi jeg frygtede en gentagelse af første fødsel og efterfølgende sorg over oplevelsen. Dette gjorde, at jeg brugte de første gange hos min jordemoder på at hulke mig igennem mine tidligere oplevelse og frygt for den kommende.

Ved et tilfælde talte jeg en dag med en af mine veninder om min frygt, hvortil hun siger “ hey, du skal da hen til John. Han er hypnotisør og kan sådan noget med fødsler” Okay, tænkte jeg temmelig skeptisk og begyndte at læse lidt om hypnose, som jeg aldrig tidligere har været i kontakt med. Efter nogle overvejelser kontaktede jeg John og vi aftalte en tid.

Rimelig skeptiske mødte min mand og jeg op. Allerede efter første session kunne jeg mærke en ændring. Frygten var forsvundet og jeg begyndte at kunne mærke et spirende håb om at “det her godt kunne være en løsning til den gode fødsel”. Udover selve hypnosen havde optagelser af kvinder, der fødte under selvhypnose gjort stort indtryk på os begge - det var noget af det mest fredfyldte vi havde set. Kan en fødsel virkelig være så fredfyldt?! Jeg aftalte derfor et fuldt fødselsforløb med John bestående af 5 session og lydfiler, som jeg skulle lytte dagligt til.

Fra gang til gang kunne jeg mærke en forbedring ift. mine forventninger til den forestående fødsel - frygten blev vent til ro som blev til forventningsglæde. Dog var jeg fortsat spændt på om jeg “mestrede" teknikken, når jeg stod midt i fødslen - om jeg virkelig kunne gøre mig selv smertefri og afslappet. Det er jo lidt svært at teste fuldt ud førend man står i det. Dog kunne jeg se tydelig forskel ift. nogle af de andre ting i min hverdag John og jeg arbejde med.

Da jeg var gået 10 dage over termin var jeg endnu ikke gået i fødsel, så min mand og jeg skulle møde på sygehuset til igangsættelse. Dagen inden var jeg dybt dybt ulykkelig, fordi jeg forudså en gentagelse af første fødsel.

Da vi sad i metroen mod sygehuset var det den smukkeste smukkeste morgen - den første rigtige sommerdag - og jeg tænkte, at det her er en smuk dag at blive født på, og fandt en ro i det - allerede der begyndte jeg at gå ind i det “zen-rum” (eller hvad man vil kalde det), jeg havde lært via selvhypnose og fastholdte glæden fremfor frygten.

Da vi kom ind på sygehuset tog jordemoder vandet - jeg gik igen ind i mit zen-rum og havde det okay. Derefter blev min mand og jeg sendt ud at gå i nogle timer - uden der skete noget.

Vi kom tilbage på sygehuset og der skete fortsat ikke det store. Jordemoderen begyndte at tale om ve-drop, hvilket jeg holdt på jeg IKKE ville have - min krop skulle bare have tid. Hun kom ind flere gange og jeg gav hende samme melding - en selvtillid og tiltro til min krop, jeg helt klart havde fået fra forløbet med John. Da der var gået et par timer mere kom fødselslægen ind - for tydeligvis at overtale mig til at prøve ve-drop… ellers var næste skridt jo kejsersnit. Jeg gav ham samme melding som jordemoderen og vi aftalte, at give det nogen timer mere og så lave et planlagt kejsersnit, hvis der ikke skete noget. Det var ikke det jeg ønskede, men jeg kunne godt være i det, hvis det var sådan det skulle være.

Klokken lidt i vagtskifte om eftermiddagen kom jordemoderen ind igen og sagde, at vi jo også kunne prøve akupunktur, da det jo ikke ville skade noget. Det sagde jeg OK til. Jeg lå med nålene i ca. en time og BUM veerne begyndte at bølge ind over mig. Jeg gik ind i mit zen-rum - hver gang de kom, men jeg kunne mærke, at jeg havde behov for at bruge min krop for bedst at kunne arbejde med dem, hvilket var svært med nålene i. Da jeg fik taget nålene ud begyndte der for alvor at komme kraft på ve-bølgerne - men jeg kunne fint være i det via den teknik John havde givet mig ift. vejrtrækning, selvhypnose og visualisering. Mit hoved og krop arbejdede sammen og jeg følte en power - urkraft - jeg aldrig har følt før.

Jeg indåndede på ordet “bedøvet” og udåndede på ordet “afslappet” og lod veerne rulle ind over mig, som bølger, imens min krop arbejdede med i cirklende bevægelser. Jeg havde fuld tiltro til min krop og situationen. Jeg gik ind i mig selv og lukkede verden ude. Når veerne stilnede af gik jeg ud af mit mentale zen-rum og slappede af med hovedet i skødet på min mand.

Tiden fløj og en time efter nålene var taget ud var der et minut mellem veerne og min mand syntes, at NU var det på tide at få fat på en jordemoder, da jeg var begyndt at få pressetrang. Da jordemoderen kom tog hun det meget stille og rolig, fordi de regnede med at det ville tage laaaang tid - indtil jeg fik endnu en presseve og hun kiggede på min mand og sagde, at vi vist skulle på fødestuen, hvorefter hun bad mig om at følge med. Jeg fik sagt til min mand, at jeg ikke skulle gå nogle steder, fordi jeg er i aktiv fødsel. Veerne havde ændret karakter. Jeg kunne fortsat være i dem - lade dem komme og gå og lade min krop gøre det den skulle. Personalet fandt en kørestol til mig og fik kørt mig ned på fødestuen, hvor en ny jordemoder tog over. Da jeg kom derind røg jeg ud af min teknik, men genfandt den i samarbejde med den nye jordemoder og en ny fødestilling. Jordemoderen meddelte, at inden for 45 min ville vi have et barn i armene, hvilket også gav energi. Jeg gik derefter ind i et tæt samarbejde mellem min krop, jordemoderen og min mand. Min mand sad bagved mig og holdt mig, jeg sad på hug på en fødestol og jordemoderen sad foran mig og guidede mig igennem.

Jordemoderen grinede, da jeg mellem to presseveer udbrød, at det da var rart med nogle veer man kunne bruge til noget.

En time og 45 min efter akupunkturnålene blev taget ud tog jeg selv imod vores søn, Valdemar. Jeg var fuldstændig høj af oplevelsen og havde et super overskud til at være tilstede og tage oplevelsen ind til trods for den anstrengelse min krop have været igennem.

Timerne på stuen bagefter med jordemoderen var også virkelig mindeværdige og hun sagde bland andet, at det var sådan en fødsel man som jordemoder kunne leve længe på og at man måtte sige, at jeg nu havde prøvet at få en fødsel i begge ender af skalaen.

Vi talte om hypnofødsel og jeg håber virkelig for fremtidige fødende, at teknikken vil blive promoveret og anvendt mere, da det jo kan give en fantastisk oplevelse både for den fødende, hendes mand og jordemoderen - uden smertestillende medicin eller andre medicinske indgreb.

Det er det vildeste og mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet. Det var dybt fascinerende og jeg er vildt stolt over de urkræfter min krop rummede og hvordan jeg via teknikkerne fra hypnofødsel fik mit hoved og krop til at arbejde sammen og give mig mit livs oplevelse - den fødsel jeg drømte om.
Min tvivl på hvorvidt jeg ville mestre teknikken blev gjort 100% til skamme. Efterfølgende har jeg også brugt teknikken til f.eks. mere omfattende tandlægebesøg uden bedøvelse.

Jeg ville ønske, at alle fødende blev tilbudt den mulighed jeg fik via hypnofødsel for at få en fødsel, hvor jeg følte mig fuldt ud i “kontrol” (af mangel på bedre ord), smertelindret og afslappet.

Kirstine

Fødselshypnose, Linette

Jeg havde hørt, at det skulle være det mest forfærdelige og skræmmende at føde en baby, men jeg havde selv en helt anden oplevelse. Jeg havde en rigtig god og hurtig fødsel, som var dybt afslappende og på alle måder godt for mig og min baby.
Fødselshypnosen hos John hjalp mig på mange måder. For det første opnåede jeg et meget afslappet og forventningsfuldt forhold til at skulle føde. Jeg var på ingen måde skræmt. Gennem hypnosen havde jeg fået troen på, at jeg ville få den bedste fødsel for mig og min baby, jeg havde lært at komme ned i en dyb og afslappet tilstand, hvor jeg var i stand til at bedøve mig selv, og under selve fødslen var jeg rolig og afslappet. Jeg sagde ingenting og koncentrerede mig blot om min vejrtrækning under veerne. Jeg var så stille og afslappet, at jordmødrene ikke troede på, at jeg var 4 cm åben, da jeg ankom til hospitalet, og at jeg halvanden time senere var i fødsel. Dette havde de ikke prøvet før.
Patrick havde den fineste hjerterytmen under hele fødslen, og han ammede allerede en halv time efter, han var født. Jeg kunne gå selv allerede lige efter fødslen, og selv om jeg havde fået en lille brist, kunne jeg bevæge mig helt normalt og kunne intet mærke til, at jeg havde født allerede en uge efter fødslen. Jeg havde det virkelig godt efter fødslen og havde et enormt overskud, men vigtigst af alt, så tænker jeg tilbage på fødslen som en rigtig god oplevelse. Jeg tør godt prøve det igen, og jeg vil helt klart bruge fødselshypnose næste gang. Jeg kan klart anbefale det, og jeg glæder mig ligefrem til at skulle føde vores næste barn.

Linette (1 gangs fødende)

Fødselshypnose, Ditte

Forløbet op til fødslen:
Jeg startede mit forløb hos John da jeg var 3 mdr. henne, og derefter mødtes vi én gang om måneden. På baggrund af de indledende samtaler lavede John en MP3 fil som jeg skulle lytte til hver dag – dette blev min daglige ’træning’, der skulle hjælpe mig til en mere ”rolig og afslappet” fødsel – en fødsel hvor jeg ville lade livmoderen gøre sit arbejde, være i fuld kontrol og derved undgå panik og andre ubehagelige oplevelser, som man desværre høre fra mange kvinder.
Vi tog samtidig fat i nogle af de bekymringer jeg havde i forbindelse med graviditeten, i særdeleshed: ”er alt nu som det skal være?” Jeg var på daværende tidspunkt meget påvirkelig af skrækhistorier om syge børn, mislykkede graviditeter etc. som af og til dukker op i medierne, eller som kollegaen eller veninden kommer til at fortælle om over frokosten. Så John brugte MP3 filen til at adressere disse bekymringer, og som graviditeten skred frem, kunne jeg mærke at jeg pludselig var i stand til at skubbe mange af disse negative tanker væk – min underbevidsthed havde simpelthen fået mere ro på, og kunne fortælle mig ”alt er som det skal være”.

Ville gerne undgå igangsættelse
John og jeg havde mødtes 9 dage før min termin og talte om, at jeg– hvis den lille ellers var klar til det – var klar til at føde. Så John gjorde et indledende forsøg på at sætte fødslen i gang – planen var dog, at vi skulle lave en ”rigtig” igangsætningsøvelse dagen før den egentlige termin. Men det blev slet ikke aktuelt, for fødslen gik i gang 5 dage før jeg var sat til at føde. Om John’s indledende igangsættelse havde indflydelse kan jeg ikke bevise – men måske?

Fødslen:
Veerne startede ved 7-tiden søndag morgen – som nævnt 5 dage før den rigtige termin. John havde flere gang advaret mig om, at fødslen kunne gå stærkt og det viste sig at være rigtigt. Efter den første ve gik der 20 min. til den næste. Derefter 10 min. til den næste og efter det kom veerne ca. hvert 5. min. Vi pakkede vores ting og meldte vores ankomst på Herlev hospital, som godt kunne se at det gik rimelig hurtigt.

Jeg kom hurtigt på en fødestue og fortalte den ansvarlige jordemoder, at jeg havde trænet fødselshypnose– det synes hun var spændende, og min generelle opfattelse er, at de er åbne for at man har forberedt sig.
Jeg startede med at sidde i et kar. Det blev dog en smule anstrengende så efter 1-2 timer kom jeg op på en pilates bold mens jeg lænede mig ind og sengen – Her havde jeg rigtig god mulighed for at koncentrere mig med John’s stemme i høretelefonerne. John og jeg havde arbejdet meget med visualiseringer, dvs. vi havde klarlagt hvem/hvad der kunne hjælpe mig under fødslen – og dette viste sig at være en kæmpe hjælp sammen med det andet vi havde trænet. På det her tidspunkt er jeg i kontrol – jeg er positiv og glad, og jeg glæder mig til at jeg skal møde min lille datter.
Omkring kl. 16 er der vagtskifte på fødestuen, og det var lige inden pressefasen begyndte. Det er selvfølgelig præmissen når man føder på et hospital, men det var lidt ærgerligt, for den tillid min mand og jeg havde opbygget med den første jordmoder var svær at opnå med den nye som dog også var enormt sød og kompetent. Pressefasen startede og tog alt i alt 40 min. og kl. 17.20 fødte jeg min lille datter. Dvs. at hele processen fra første ve og til hun var ude tog ca. 10 timer, hvilket er pænt hurtigt for en førstegangs fødende.

Tanker efter fødslen
Det var alt i alt en helt vild oplevelse. Det var ikke smertefrit, men jeg følte, at jeg havde kontrol over situationen, så smerterne var ikke det der fyldte efterfølgende. Min datter er rolig – og var det lige fra hun kom ud. Dette skyldes helt sikkert at fødslen var ”kontrolleret”, hvilket jeg kan takke forberedelser med hypnose for. Og udover det, har selve forløbet hjulpet mig med at bearbejde mange af de negative tankemønstre og bekymringer, som jeg havde tendens til at bruge energi på under graviditeten.
I den ideelle verden er det den samme jordmoder der er der hele vejen. Så en hjemmefødsels vil nok give de optimale omstændigheder for en mere rolig og afslappet fødsel.

Gode råd:
1. Vær tålmodig – det tager et par måneder før du kan mærke om træningen virker… Men lige pludselig kan du mærke, at du ikke bekymrer dig på samme måde som du plejer, og at negative tankemønstre som normalt kan slå dig ud, nemt kan skubbes væk – det er fantastisk.
2. Træn 1-2 gode basis åndedræt (f.eks. indånding 4 sek. og udånding 4 sek.)
3. Tag høretelefoner med så du kan lytte til John - og noget beroligende musik…Det hjælper dig med at koncentrere dig.
4. Forbered nogle visualiseringer forinden – det kan f.eks. være, at du forestiller dig at du er et bestemt sted – med en bestemt person.
5. Vær forberedt på at det kan gå hurtigt!
6. Lav en lille liste som I kan give til jordmoderen når I kommer ind. Nedenfor ses den jeg havde med:
• Musik – jeg min egen playliste med samt høretelefoner
• Ro og stilhed når veerne kommer – jeg vil gerne forsøge at bruge hypnose teknikker
• Informer mig gerne om hendes velvære under fødslen
• Jeg vil gerne have hende op på maven lige efter fødslen
• Navlesnoren skal klippes af min mand når det er tid til det

Ditte W

Fødselshypnose, Nanja
Jeg har på intet tidspunkt under min graviditet været bange for fødslen. Jeg har via forløbet med den forberedende hypnose følt mig mere og mere tryg ved det der skulle foregå på trods af, at man som førstegangs fødende jo ikke ved, hvad det er man er gået ind til.
Hvis jeg beskrive følesen med et billede, har jeg gennem hypnosen fået et redskab fået et redskab til at forgribe den som panik man i nogle tilfælde oplever i uvante og ukendte situationer. Forestil dig at være nybegynder på ski og så være stillet på en sort pukkelpist. Først går det meget og man tror at man har kontrol pludselig går det for stærkt og hvad gær man så bliver stiv som et bræt og glemmer at trække vejret og så spreder panikken sig og alt er ude a kontrol.
Hypnosen har lært mig at lytte til min krop og mit ny motto er ”Husk at trække vejret” så kan det ikke gå helt galt.
Vandet gik hjemme kl. 22.15, hvorefter jeg ringede til fødeafdelingen for at høre, hvorledes jeg skulle forholde mig, da vi ikke var helt sikre på, om det var vandet der var gået, da jeg kun var i 35 uge. Vi blev enige med jordmoderen de gerne ville se mig, så de kunne køre strimmel og måle veerne.
Vi pakkede lige en taske med lidt at spise og drikke og så kørte vi til sygehuset. Den første ve kom, da vi gik fra P-huset ved hospitalet. På fødegangen blev jeg undersøgt og var allerede 3 cm. åben og livmoderhalsen var væk. Der blev kørt strimmel og målt veer ca. en halv time, inden jeg blev flyttet ind på en fødestue. Allerede på dette tidspunkt var der meget kort mellem veerne og jeg fandt en ”god stilling” ;0) lænet ind over et bord, så alt energi og fokus gik med at fokusere på at trække vejret ind og puste ud og finde den ro, som vi havde trænet via hypnosen til at håndtere veerne, som nu kom med meget korte mellemrum, så der ingen pauser var.
Efter ca. halvanden time over bordet som jeg husker som 10 min. Ville jordemoderen gerne have mig over på fødelejet så hun kunne køre strimmel med på veerne og følge den lille pigens hjerterytme. Her får jeg også lagt drop med noget antibiotika, da hun jo har valgt at kommer 5 uger før tid og det kan skyldes en infektion.
Nu går det hurtigt og kl. 02.30 er jeg 10 cm åben og får presseveer, hvor jeg ikke kan lade vær med at presse med. Jordemoderen erfarer, at hun ligger lidt skævt og får mig lagt over på den en side og på den måde får hende til at ligge sig rigtigt.
I Randers er man begyndt at bruge noget, der kaldes den ”Norske metode” som skulle mindske bristninger under fødslen og jordmoderen kalder derfor en jordemoder mere. Der bliver også kaldt en børnelæge og en bagvagt, da hun er så tidlig på den. Alt dette sker uden, at jeg ænser, at det sker. Jeg koncentrerer mig bare om veerne og min vejrtrækning, mens jeg presser.
Klokken 04.07 kom vores lille mirakel til verden, og hun kom straks op og ligge til mit bryst, mens jeg bare lå og nød vores lille datter, så kom moderkagen hurtigt efter og jeg blev syet 2 sting indvendig efter lidt bedøvende spray.
Jeg havde det rigtig godt efter fødslen og kunne selv gå over i den anden seng på fødestuen med vores lille datter i armene.
Silia er en sund og rask lille pige født 5 uger for tidligt, når jeg tænker tilbage på fødslen husker jeg det, som en god oplevelse.
Nanja B.

Et julebarn bliver til
Lørdag morgen vågnede jeg ved 5 tiden og mærkede noget var i gære. Jeg sov et par timer mere, og sagde til Sebastian ved 9 tiden at han nok kunne vente at blive far i dag. Der var dog længe imellem veerne som ikke rigtig tog til, og bare var små teasere. Vi tog derfor ud til mine forældre for, at aflevere Lucia og da klokken var omkring 12 var der ingen tvivl om at Loke ville komme inden dagen var omme. Vi havde planlagt hjemmefødsel, men da vi alligevel kom forbi Hvidovre på vejen hjem fra mine forældre havde jeg ringet og aftalt med dem på fødeafdelingen, at vi lige kiggede forbi så de kunne vurdere hvornår vi ville få brug for en jordmoder. Akkurat som ved fødselen af Lucia, var jeg ved ankomst åbnet 3 cm og vi blev enige om at vi ville køre hjem og jordemoderen ville komme umiddelbart efter.
Kl. 14.30 var vi hjemme igen, og jeg fik redt Lokes seng så den var klar til hans ankomst. Sebastian satte kaffen over og så kom jordmoderen med en studerende omkring kl. 15.00.
Jeg fortalte dem, at det skam ikke var for at være uhøflig men når jeg fik veer trak jeg mig ind i mig selv, og ville derfor ikke svare hvis de spurgte mig om noget – men så snart veen var over, var jeg klar igen.
Jeg gik i bad, helt som jeg havde forstillet mig ville ske og stod derude og hyggede mig et par timer – jeg fik serveret isvand i lyserød krus med pink sugerør af min mor og havde en fest. Da jeg begyndte at blive træt i kroppen af at stå op, gik jeg ind i stuen. Her havde mit fødselsteam redt op med madras på gulvet, så der var klar til at jeg kunne ligge der og nyde juletræet og julemusikken. Jeg var allerede omkring kl. 18 helt åben, men Loke var ikke klar til at hilse på os endnu, da vandet ikke ville gå. Jeg skiftevis lå og stod, og bevægede mig derfor rundt et par timer alt imens jordmoderen gav mig massage, guidede mig og lærte fra sig af tricks til den studerende. På et tidspunkt mens jeg havde en pause mellem veerne kunne jeg simpelthen ikke lade være med at smile –tænk at det var muligt at føde sit barn i så dejlige, rolige og trygge omgivelser.
Jeg begyndte at blive godt udmattet og frustreret over ventetiden for glædede mig så’n til at hilse på Loke. Han må have mærket min utålmodighed for da kl. blev lidt over 20 gik vandet - med mig stående på stuegulvet og kl. 20.13 kom han endelig ud og hilste på. Jeg fødte ham stående, helt som jeg selv havde forstillet mig og var helt fantastisk at få ham i mine arme. Efterfølgende lagde jeg mig ned på madrassen og lå og nød ham, musikken, juletræet og den dejlige stemning der var i stuen.
Loke er mit andet barn jeg føder efter at have gået til fødselshypnose hos John. Vi har i samarbejde og med hypnosen skabt min perfekt fødsel i min underbevidsthed og det må jeg sige at jeg har fået. Dog lige toppet med lyserød krus med pink sugerør og massage i timevis, det havde jeg i min vildeste fantasi ikke forstillet mig var muligt. Min oplevelse af denne fødsel er, at det her anden gang var nemmere for mig at skabe min egen fødsel da jeg vidste hvad en fødsel indebar. Og når jeg bliver spurgt – gjorde det ikke ondt? Kan jeg kun svare nej! Jeg oplever ikke veerne og fødsel som smertefulde, bare en anelse udmattende.
Michelle 2 gang

Sarina 2 gang med fødselshypnose
Mandag den 20-8-2012 stod jeg op om morgenen, med stikken og prikken i kroppen. Følelsen var lidt ligesom om det hele sov, da jeg havde afleveret Alberte i dagplejen, og det stadig ikke var ophørt, ringede jeg til Hvidovre Hospital, og talte med dem på fødegangen, om der mon var noget at være bekymret for. Jordemoderen i telefonen, spurgte mig om vandet var gået eller om jeg havde veer. Ingen af delene måtte jeg svare, og hun sagde at hun alligevel synes jeg skulle komme ud til et tjek, blandt andet fordi de kendte til mit fødselsforløb med Alberte, som jo var gået lynhurtigt. Jeg tog på Hvidovre, og der blev jeg undersøgt med ve-måler, hjertemåler, urinprøver, blodtryk, og til sidst et indvendigt tjek. Her kunne det konstateres at jeg var 3 cm åben, og fødslen kunne derfor være lige om hjørnet. Jeg gik hjem, stadig med den der stikkende fornemmelse i kroppen, men den tænkte jeg nu ikke længere så meget over, for nu kørte det jo bare rundt i mit hoved, at jeg rent faktisk kunne føde når som helst. Men jeg havde jo ingen veer, eller ingen former for smerter, og det blev jeg faktisk lidt irriteret over, for var der så ved at ske noget eller ej?? Timerne gik, og der skete ingenting (ihvertfald ikke noget jeg mærkede noget til) Om aftenen kl. 21, begyndte der så at komme nogle heftige plukveer, men ikke noget jeg ikke kunne holde ud. Jeg håbede jo bare at de ville fortsætte og blive kraftigere, men efter en time, gik jeg i seng, med håbet om at veerne ville tage til i løbet af natten. JA, nu var jeg altså utålmodig. Jeg sov som en sten den nat, dog siger Mark at jeg har ligget meget uroligt, så det kan da sagtens tænke der har været lidt veer i løbet af natten?? Tirsdag vågner jeg kl. 7.30, Alberte kommer ind og putter i sengen ved mig. Jeg har det helt normalt, og absolut ingen tegn på at en fødsel er lige ved at være på trapperne. Mark kører Alberte i dagpleje, og kl.7.45 får jeg en pludselig uro i kroppen, jeg kan ikke lade være at tænke på om jeg mon jeg åbnet mig yderligere end de 3 cm, - jeg bliver faktisk lidt nervøs for at det skal gå ligeså stærkt, som da jeg gik i fødsel med Alberte. Her bed veerne jo først fat i mig, som lyn fra en klar himmel da jeg var 7 cm åben. og 2 1/2 time efter var hun født. Jeg ringede derfor til fødegangen, da Mark og Alberte var kørt. Jeg fortalte dem om min bekymring, og at jeg konstant tænkte på, om jeg mon havde åbnet mig mere siden i går. Hun sagde at jeg skulle komme ud til et tjek, så jeg kunne få ro i tankerne. Jeg ringede til Mark, som kom hjem. Vi kørte på Hvidovre kl. 8.30. Jeg havde det fint, dog lidt veer som var til at holde ud. Lige indtil vi kl. 8.45 rammer parkeringskælderen på Hvidovre hospital, så hagler veerne ned over med, med 1-2 min imellem og de varer 60-90 sekunder. Vi kommer op på modtagelsen, og jeg bliver undersøgt kl. 9, hvor hun siger at jeg er 4 cm åben. Jeg tænker at det kan simpelthen ikke være sandt, når jeg har så kraftige veer, og at der så er laaangt vej igen. Vi bliver bedt om at vente på stuen, indtil de har vurderet om de sender mig på fødeafd. Kl. 9.15 bliver vi hentet ned på fødeafdelingen, og med mine veer, som kommer hvert minut, tager det omkring 15 min at gå derned. Kl. 9.30 siger jordemoderen, at hun gerne lige vil tjekke mig og baby, om alt er ok. Men da mine veer er så kraftige, laver hun lidt om i sin plan, og i stedet vælger hun at hun vil give mig lavement først, så jeg kan få lidt ro i kroppen. Imens vil hun ordne armbånd, med cpr oplysninger, og gøre fødestuen klar. Alt dette når hun dog ikke særlig langt med. Jeg får lavment kl. 9.40, går på toilettet kl 9.50, hvor jeg får pressetrang, og kan ikke lade vær at presse med, når veerne kommer. Jeg kan mærke babys hovedet på vej ud, og jordemoderen beder mig komme ind og ligge på sengen, hvor hun regner med hun lige kan nå at undersøge mig, men førend hun når at få fjernet plastik fra sengen, tændt apparater, sat hjertelyds overvågning på babyen, og tilkaldt assistance, ja, så har jeg født .Kl. 10.00 kommer vores prinsesse Karla nemlig til verden, i en lang presseve. Jordemoderen var lidt rundt på gulvet, for hun havde ikke lige regnet med at det hele skulle gå så hurtigt, når meldingen hun havde fået, var at jeg var 4 cm åben, ved undersøgelsen kl. 9, altså kun en time før jeg føder. En helt igennem fantastisk fødsel, endnu engang! Og jeg vil varmt anbefale fødselshypnose til ALLE gravide kvinder! I vil absolut ikke fortryde det!
Sarina (2 gangs fødende)

Fødselshypnose hos John

Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg ville benytte fødselshypnose til fødsel af min anden søn, da jeg havde så god en oplevelse med det første gang, og da jeg håbede, at jeg kunne få en endnu bedre fødsel denne gang - og det lykkedes. Det var en ren drømmefødsel, hvor jeg fik det lige som jeg ønskede.

Hypnosens funktion
Hypnosen hjalp mig både under graviditeten og under selve fødslen.
I graviditeten
I graviditeten fik jeg voldsomme bækkensmerter, og det viste sig at mit bækken havde været halvanden cm skævt. Jeg havde ved hjælp af fødselshypnosen og enkelte øvelser formodet at rykke det næsten på plads, så det kun var en halv cm skævt, som måtte sættes på plads af en fysioterapeut. Derefter havde jeg ingen problemer med mit bækken så længe jeg passede på med at løfte for meget.
Derudover fik jeg konstateret graviditetssukkersyge, men mine tal var meget pæne hele vejen igennem og både min baby og jeg havde de flotteste tal efter fødslen.
Jeg sov dejligt om natten selvom jeg hver nat måtte op og tisse flere gange, men med hjælp fra hypnosen fald jeg i søvn med det samme igen.
Fødslen
Da min første fødsel var gået ret hurtig, og da det siges, at fødsel nummer to kommer til at gå endnu hurtigere, var jeg bekymret for, at denne fødsel ville gå alt for stærkt. Jeg ønskede ikke en hurtigere fødsel end første gang, da både min mand og jeg var kede af, at vi aldrig nåede op på fødegangen og ikke følte, at vi havde nået et rigtigt fødselsforløb, og jeg var bestemt ikke interesseret i at føde på parkeringspladsen eller lignende, men ønskede en stille og rolig fødsel, hvor vi havde tid til at få en rigtig god oplevelse, hvor vi begge var med mentalt. Jeg brugte derfor hypnosen til at fortælle min underbevidsthed, at jeg ønskede en god og rolig fødsel. Det lykkedes.
Jeg fik sivende fostervand om aftenen og formodede ved hjælp af hypnosen at trække processen til om morgenen før jeg fik veer. Dermed havde vi tid til at få en så normal morgen som muligt for vores store dreng på 2 år. Vi nåede at spise morgenmad sammen og kørte ham så i vuggestuen på vejen. Jeg ventede i bilen, mens han blev afleveret stille og roligt, og jeg klarede veerne rigtig fint med hypnosen helt uden at få stress eller få ondt. Jeg brugte sædevarmen i bilen til lindring af veerne samt tanken om den tykke grønne creme. Min mand og jeg hyggede os på vejen i bilen og snakkede som vi plejede, selvom jeg havde kraftige veer undervejs.
Vi nåede til hospitalet kl. 7.15 og 10.06 kom vores Mikas til verden. Et stille og roligt forløb, hvor jeg havde Johns hypnose i ørene i min ipod samtidig med, at jeg snakkede med jordmoderen, den jordmoderstuderende og min mand. Jeg brugte min vejrtrækning og hypnosen til at arbejde med veerne, som føltes som bølger, der skyllede min søn ud til sidst med en presseperiode på 10 minutter. Jordmoderen og den jordmoderstuderende blev helt overraskede over, at han pludselig kom, da de havde forventet et meget længere forløb, men de tog det meget professionelt, og der kom en børnelæge til stuen med det samme.
Efter fødslen
Vi havde det alle tre fantastisk efter fødslen. Jeg gik selv over i den nye seng og kunne bevæge mig helt som jeg plejede. Jeg var træt, men ellers kunne jeg ikke mærke, jeg havde født bagefter. Jeg havde et enormt overskud og masser af energi, da jeg havde fået hvilet lidt.
Dagen efter fødslen gik vi tur med hunden, og vi handlede med barnevognen to dage efter fødslen, uden at jeg kunne mærke det på kroppen bagefter.
Mine sønner har begge haft det fantastisk efter fødslen og haft nemt ved at amme med det samme. Mælken er løbet hurtigt til, hvilket betød, at ingen af dem tabte sig særlig meget. De er fremme i deres udvikling og klarer sig rigtig flot i forhold til deres alder.
Min livmoder trak sig hurtigt sammen, og jeg har ikke et eneste strækmærke hverken fra denne eller den første graviditet og fødsel.
Jeg kunne passe almindelige bukser to uger efter fødslen, og elleve uger efter jeg havde født, kunne jeg passe alt mit tøj fra før graviditeten selv de helt stramme cowboybukser og meget tætsiddende bluser.

Jeg har været meget glad for fødselshypnosen og dens virkning både under mine graviditeter og fødsler. Jeg kan bestemt anbefale fødselshypnose hos John og er ikke i tvivl om, at hvis jeg skal have flere børn skal det være ved hjælp af hypnose. Jeg ville ligefrem glæde mig til at skulle føde igen.

Linette, 2 gang med Fødselshypnose.

Sarina (2 gangs fødende)

Jeg kan varmt anbefale fødselshypnose til ALLE gravide kvinder! I vil absolut ikke fortryde det!

Belinda (1 gangs fødende, med efterfølgende 4 fødsler også med fødselshypnose.)

Helt uden tøven kan jeg sige, at jeg glæder mig til at føde igen, og igen vil jeg føde med fødselshypnose.